mandag den 23. april 2018

Afrejsedag fra Entabeni med kurs mod Soweto

Søndag den 22 april 2018

Så var det tid til afrejse fra Entabeni efter nogle dejlige og oplevelsesrige dage



Morgenmad kl 7 og "farvel-sang" fra personalet kl 8.... så var der en sidste tur ned til bussen med vores åbne biler ned til bussen. På denne tur kunne vi se hvad vi gik glip af på turen op i mørke ved ankomsten... og så retning Soweto med ankomst kl 12:30.









Soweto er en meget sammensat størrelse, som vi fik fortalt om af vores søde lokal-guide Josefine.


Et lille kig udover en del af byen.






I Soweto ligger bla et af verdens største hospital med 3500 sengepladser og over 7500 ansatte, her ligger smukke rigmandsvillaer og mere eller mindre fattige kvartere... visse steder er husene bygget af pap og tynde plader og ligner mere en losseplads end et boligområde.... men området er langt fra kun det.





Et af Sowetos varetegn er disse to tårne/siloer, som studenter har dekoreret.

Broen mellem bruges til bungy-jump.... guiden lovede det var gratis, hvis vi ikke brugte reb.....









Vi besøgte også mindepladsen for Hector Pieterson, en ung dreng på 13 år som blev skudt under studenteroprøret den 16 juni 1976........ de unge protesterede undervisningsmateriale på engelsk og africaan i 50:50 hvilket betød at selvom de unge sorte ikke talte engelsk skulle de stadig til eksamen på engelsk...... Politiet åbnede ild mod demomstrationen og flere unge blev dræbt. 
På stedet hvor Hector faldt har man lavet et mindesmærke også.
Man mindes stadig den 16 juni i Soweto.

Vi besøgte også huset hvor Nielson og Winni Mandela boede, og gik en tur i gademyldret og markedspladsen rundt om.

Sidst på eftermiddagen var det tid tl at køre til lufthavnen i Johanesborg.... flyafgang kl 19 - godt 8 timer til Dubai - 3 timers ventetid i Dubai lufthavn - godt 6 timers flyvning til Kastrup - fange en bil - og godt 2 timer til Hedensted......
Ankomst i Hedensted kl 17:30.... godt møre og med "firkantet og flad mås" efter godt 34 timer "på vingerne"




Hermed punktum for en totalt fantastisk tur - tak for I læste med.... altid hyggeligt.





Blandt de vilde dyr på sletten.....

ADVARSEL mange billeder

Tirsdag den 17 til lørdag den 21 april 2018


Da det blev morgen var det jo voldsomt spændende at se hvordan der så ud der hvor vi nu var landet..... og som I måske kan fornemme fejlede udsigten ikke noget ud over slugten... og tænk på den anden side af slugten gik 4 elefanter.
Det var en kæmpe oplevelse at se elefanter in natura og så inden morgenmaden.

Navnet Entabeni kommer fra den meget karakteristiske klippformation, som man kunne se alle vegne fra.

Den kommer der mange billeder fra i alle mulige belysninger, den var bare utrolig smuk og knejsede majestætisk over sletten.

 Efter en dejlig morgenmad var vi helt klar til vores første tur på savannen.

Noget af det første vi stiftede bekendskab med var denne smukke giraf med det meget specielle mønster.

Giraffers mønster og farvetone er bestemt af, hvor de er født. Farven er tilpasset omgivelsernes farne, så de kan skjule sig bedst muligt









Der blev også tid til en  kold øl på altanen efter vi havde haft elefanter lige under altanen.... godt nok var de rykket et par huse længere hen, men grene og træer var knækket lige under vores altan....












 Frokost i det grønne... jo vi blev rigtig forkælet


Her kan I se vores køretøj, så det var op og ned rigtig mange gange.

De 4 dage bød på 2 tidlige morgensafarier dvs kl 6:30 til kl 9 og to eftermiddagsture kl 15<.30 til kl ca 18:30, hvor det så var helt mørkt når vi kom hjem.




Endnu en af de helt store oplevelser var da rangerne fandt de 2 plettede gepard. Disse 2 dyr bærer GPS halsbånd (sammen med løverne) sa dyrlægeteamet kan holde øje med dem, men det er ikke muligt for rangerne at få besked om hvor dyrene findes.... som de siger, så er der ike noget sjov ved det, men alle rangerne samarbejder i løbet af dagen om at finde dyrene og lader så info cirkulere via deres radio system.





Løvefamilien mødte vi hele 2 dage.... både da familien legede ved vandet, og dage efter da hele familien passere bilerne indenfor 5 meter.... det var godt nok vildt at vide at løverne faktisk er vilde, men har lært at bilerne "ikke gør noget" dvs konturen af bilerne er ikke farlige, men sker der pludseligt nogen ændringer som pludselige bevægelser eller at nogen rejser sig op i bilerne, så bliver de utrygge og dermed kan de blive farlige....... så sid stille og tal sagte eller helst ikke... nøj det var svært når det hele var så spændende......



Det vildeste vi oplevede var nok da en elefant havde gemt sig bag en busk...... det er faktisk ikke en joke, det var utroligt at så stort et dyr kunne gemme sig bag "så lille en busk".

Da den blev lidt irriteret på os gik den efter bilen kun med ca 15 m afstand...
DET VAR BARE VILDT..... man føler sig bare utrolig lille og skrøbelig.... godt rangerne har styr på dyrenes signaler..... vores ranger indrømmede dog om aftenen, at elefanten havde været tættere på end han liiiige kunne lide, men ingen buler i bilen, så var alt godt.






En eftermiddag var vi på besøg i et privat reservat, hvor man opdrættede hvide løver. Genet for de hvide løver er vigende, dvs de skal have genet både fra fra og mor for at blive hvide. Der findes utroligt få i den vilde natur, men her havde man held til at få dem til at yngle men også til at holde krybskytterne ude... det sidste er nok nærmest det vigtigste. Ejeren fortalte at pulveriseret knogle fra hvide løver er mere værdifuldt end både guld og elfenben på østens sorte marked. Man må inderligt håbe at det vil lykkes for reservatet, da de jo er ufatteligt smukke.

Udover alle disse dyr så vi også flodheste, næsehorn, zebra, eland, gnu, kudu, vortesvin, struds, abe
og antiloper...... Det var bare fantastisk at se alle disse smukke dyr en den storslåede natur.


Aftenstemning på den sidste safari med Entabeni klippen ude til højre.

Kan man ønske sig smukkere afslutning på 4 fantastiske dage....

... et af de steder i verden, hvor jeg ikke ville have noget imod at komme tilbage.

Så går vi på vingerne igen.....

 Her kommer så resten af historien om vores tur... Internettet virkede kun momentvis i hovedhuset, hvis det ikke havde regnet eller der var for mange på.........

Mandag den 16 april 2018

Så er det store rejsedag igen.
Efter en tidligmorgenmad på hotellet går turen til den imponerende DUBAI Lufthavn og vi kan se frem til godt 8 timers flyvetur = ca 6500 km til Johannesborg.
Turen starter godt nemlig med 1 times forsinkelse... efter vi var kommet på flyet........







Vel fremme i Johannesborg ventede 300 km i bus, og tro mig det er væsentlig mere end 3 timer. Turen startede på fine motorveje, som så blen mere og mere bumpede til vi endte på en opsamlingsplads, hvor rangerne kom og hentede os i åbne biler i buldrende mørke... noget spøjs fornemmlese

Fremme på Entabeni Lodge fil vi nøglerne til vores små huse..... Turen fra Lodge (spisested) til huset foregik også i bil, det var nemlig ikke lovligt at gå turen pga de vilde dyr.

Rangerne kom lidt for sent da de skulle hente ofs fra bussen med undskyldningen
"Chef, jeg er forsinket, der stod en elefant på tværs i indkørslen"

Et lille kig på vores værelse...og der var varmetæpper i alle sengene.... uhhh det var godt.

mandag den 16. april 2018

Dubai rundt........

 Dagen idag har budt på en spændende tur rundt i Dubai dels med bus og dels til fods i den gamle bydel.

Turen startede kl 9, hvor vi blev hentet med bus ved hotellet.
Bussen kørte ad store brede veje gennem et meget afvekslende byområde med utroligt meget byggeri i alle mulige (og umulige) spændende materialer og faconer.

Første stop var ved et af byens mest eksklucive hoteller kaldet SEJLET.
Det ligger på sin egen ø. "dutten" til venstre er helikopter landingsplads og "dutten" til højre er en SkyBar. Brunch ad libitum... pris godt 700 kr pr person - reservation min 1 måned før... Velbekomme......




Turen gik videre til et meget gammelt marked med totalt eksklucive varer... Kashmir, guld, sølv og parafume samt fantastisk smukke traditionelle klædedragter og tæpper, selv en bronce-kamel i naturlig størrelse kunne erhverves.

Beklager belysningen af billederne, men lyset udenfor er utroligt stærkt.......








Næste stop var det gamle Al-Fahidi Fort som i 1971 blev gjort til museum. Her er bla en fin udstilling af et beduinhus med inventar og forskellige opstillinger med historiske scener fra dagliglivet i Dubai for år tilbage.

Turen krævede et lille hvil å en polstret bænk.

Tårnet i baggrunden er et såkladt vindtårn, som er forløberen til nutidens aircondition... en vindskakt, der er konstrueret til at sætte luften i rotation.




Så var det frokosttid, så "hele banden" spiste på en lille cafe lige ud til floden Dubai Creek.

Super hyggeligt... og de har noget pragtfuldt salat og mange sjove slags brød ala nan-brød.








Besøg på endnu et marked... primært med the og krydderier....... Svært at begå sig, når NEJ er et totalt ukendt ord for sælgerne...... Vi havde fået at vide at vi skulle prutte om prisen, og der må man sige kunne betale sig.... Begyndelse-pris 200 AED..... special price for you 150 AED..... mit bud 20 AED (tænkte så blev han nok fornærmet).... men nej slutpris 30 AED... og så efterlod jeg ham "with a broken heart".... hmmmmm jeg tror han overlever......

Synd I ikke kan "dufte dette billede" kendte og ukendte krydderier i skøn blanding.




Et helt kapitel for sig er de fantastisk smukke "kjole-frakker" kvinderne går med hernede.

Klædedragten er utrolig blandet.....
fra kvinder i nikap, burka og "dobbelt-burka" (burka med et sort slør for øjnene)
til kvinder i jeans med et let tørklæde over håret eller bare "helt almindelig" påklædning.
Mændene har for nogen hvid kjortel og hovedbeklædning på og andre i jeans/shorts med hovedbeklædnng ofte i rødt.
Det er noget spøjst.... men alt har en betydning/signal til andre om hvem man er.

I aften skal vi på dinner-sejlads på Dubai Creek .... men mere om det senere.

I morgen er det store rejsedag, hvor vi flyver til Johannesborg og med bus ud til Entabeni Reservatet.
Om der er Internet ude hos løverne må vi se............

søndag den 15. april 2018

Så helt klart på toppen.....

Søndag den 15 april 2018


Efter en hyggelig morgenmad på hotellet var vi klar til en tur ud i Dubai med bus, dansk rejseleder og lokal Guide.... det er vist tryghed på et højere plan.

Turen gik til Verdens højeste bygning, den 160 etagers Burj Khalifa bygning.

Den er så høj, at det ikke lykkedes at fotografere den selv, Så jeg har lånt et billede af JyllandsPosten.

På 128. etage er et udsigtsdæk, hvor man kan gå "rundt om bygningen" og kigge ud...... det er totalt mageløst.....






Herunder er et lille billede, men det yder slet ikke udsigten ret.

Det sjove er at Dubai jo ligger på kanten af ørkenen, og det kan man tydeligt se....
den ene vej er by.... en anden vej vand og strand.... den tredie vej ørken.
Hvis I kommer på dissse kanter... så pas på selfi-stænger..... de turister er totalt vilde med selfies og skyer ingen midler.... faktisk blev jeg så fokuserede af dem, at jeg næsten glemte udsigten over at fnise af deres fantalastiste kropspositioner for at få den rigtige vinkel...

Sammen med tårnet er også Dubai Mall med dyre, endnu dyre og ubetalellige mærkevarer... det var sjovt, men når der ikke som i overhovedet ikke er priser på nogen ting i smykke og taskeforretninger, så ved man at det er vildt......

Vel tilbage på hotellet kl 13:30 bestemte vi at gå i den lokale Mall.... noget mere overskueligt, skønt det lykkedes og at fare vild i parkeringskælderen.... vi forsøgte ikke på at finde en bil men en udgang.
Nu er kl 17:30... vi har gået godt 10 km idag og resten af dagen står på HYGGE i solskinnet....

Tju hej, hvor det går........

Lørdag den 14 april 2018

Så er vi kommet afsted i god ro og orden....

Bil til københavn
Fly København til Dubai
Bus Lufthavn til Hotel

Vi må sige, vi fløj med maner ..... Sikke en maskine... en Airbus 380-800... med utallige sæder.... sødt personale... rigeligt benplads og "luft-mad" der rent faktisk smagte godt.

God begyndelse på ferien.

Vel landet i Dubai... lige til tiden... fandt vi bagagen... en lokal guide.... og en bus.



Hotellet ramte vi kl 02: 30 lokal tid (vi er 2 timer foran hernede).... og så kaldte sengen ret højt.
Det var vist den korte fortællingen om en dejlig start på ferien..........

fredag den 13. april 2018

Klar, parat, start.......


Så er vi bare ved at være så klar til at tage på tur igen, og har I lyst "til at rejse med" vil vi skrive lidt her på bloggen hver dag, under forudsætning af at vi har netforbindelse.....

En glad kuffert, lånt på nettet......
Denne gang går turen til Dubai og Johannesborg.

Planen er
14 april afrejse fra Kastrup til Dubai
Se alt muligt spændende i Dubai

17 april fra Dubai og til Johannesborg og videre med bus 300 km mod nord
Fotosafari i Entabeni Reservatet

22 april tilbage til Johannesborg
Rundtur i Johannesborg

23 april hjemad.

Vi glææææææææder os.......



søndag den 15. marts 2015

Hjemrejse......

Torsdag den 5. og fredag den 6/3 2015

....Og en rigtig lang en af slagsen.
2-dags-march: Trinidad-Havana 475 km i Taxa
Havana-Paris ca 8500 km i fly
Paris-Billund ca 1200 km med fly
Billund-Hedensted 35 km med EGEN bil......
Torsdagen startede med roligt tempo med morgenmad ved "vores eget lille bord"i gårdhaven..... dejlig som sædvanligt... og derefter "pakke-helt-sammen" i vores kufferter.

Kl 10:30 (= kl 1630 dansk tid) blev vi hentet af en Taxi. Denne gang knapt så stor som Taxaen i Havana, den dag vi landede. Denne her var en WW Jetta fra en gang i midten af forrige århundrede..... Air-condition bestod af 2 nedrullede vinduer i fordørene, seler og nakkestøtter fandtes ikke, og de to chauffører var venlig spansktalende mænd. Vær så god "at rulle dig sammen på bagsædet" sammen med 2 stk rygsække og forlig dig med at det var transportmidlet de næste godt 5 timer...... Følte mig begejstret ved tanken om en "tisse-pause" halvvejs.......
Vel fremme ved lufthavnen i god ro og orden og 3 timer før flyet afgik, sagde vi farvel til vores chauffører, som sædvanlig var der intet i vejen med servicen..... kuffert læsset og læsset af, og vi blev fulgt helt ind af døren.......
In-check til flyet foregik med vanlig "sindighed", langsomme computere og lange kø..... lidt af et kunststykke, vi ialtfald ikke var med på var, at der skulle betales 25 CUC pr person for at få lov til at rejse ud af Cuba igen....., så tilbage til "næsten nul" og få et klistermærke, før vi placerede os i den næste kø igen.......
Farvel til Cuba... og tak for denne gang.....





Vel ombord på flyet, var det bare at "falde ned i sædet" de næste 9 timer... og prøve at så sovet lidt.




Vel fremme i Paris havde vi 8 timers ventetid på flyet til Billund, så vi tog RER (Metro'en) ind til Les Halles, som er et KÆMPE inkøbskvarter.
Hold da helt op, hvor var det mærkeligt at se så mange, mere eller mindre nødvendige luksusting, til enorme priser, når man i 11 dage næsten ikke har kunnet købe noget.....

Efter en hyggelig frokost og lidt mere spadseretur i området kørte vi tilbage til lufthavnen og fandt den gate vi skulle flyve fra.

Og ÆV med Æv på vores afgang blev næsten 2 timer forsinket.... det var ikke lige hvad vi havde brug for......

Men den tid gik jo også om ikke andet med en lille lur.......


Efter 33 timers rejse "landede" vi på Gretbjergvej 30...... AHHHHH, hvor dejligt..........

11 fantastiske dage på Cuba.....  Ubeskrivelig oplevelse..... men nu trænger vi også til at komme hjem til det danske forår og vores almindelige hverdag.....
Cuba er et fantastisk land at rejse i, og man skal nok gøre det snart og inden det bliver "amerikaniseret" alt for meget.
Rigtig mange mennesker har ikke ret meget, med det de har er de enormt stolte af. Servicen og hjælpsomheden på det menneskelige plan er utrolig høj, men vil man have materiel luksus, skal man ikke vælge at bo i gå afstand fra de gamle bydele, men vælge badehotellerne, som ligger adskillige km fra "kulturen".
Ønsker man store shopping-centre har vi ialt fald ikke mødt nogen... men masser af små boder med gadehandel af grønsager, frugt...... hmmm og kød.
Men noget jeg synes er fantastisk... i forhold til vores tur til De Dansk Vestindiske Øer, så har mange og specielt unge en drøm, de prøver at udleve.
For nogen vil vi sige en "meget lille drøm", men ligemeget... de går efter deres helt egen drøm.

Jeg har savnet at få dagbogen ud hver dag (det er sjovere for mig... og for jer, håber jeg), men net findes næsten ikke på Cuba, og slet ikke trådløst....
Til gengæld snakker og leger man så umådelig meget sammen, ingen skal jo tjekke Facebook eller E-mail........ Lidt af en øjenåbner.....
Vi ses hjemme...
Feriens selfie.... eller hvad det nu hedder i dag........
Knus Inge og Erik...... " den flyvende pensionister"

søndag den 8. marts 2015

Endnu en hygge-dag i Trinidad....

Onsdag den 4/3 2015
"Dagsmarch": 5 km rundt i Trinidad på meget toppede brosten.
Nu er vi ved at være helt nede i tempo.... morgenmaden tog ca 3 kvarter. Til Hostel'et er en meget hyggelig lille gårdhave med skygge, der kan man næsten ikke kome fra.
Dagens opgave stod på at få købt et par småting.... og med de utallige boder og små gallerier er der nok at kigge på.
Byens samlingssted på en formiddag.....

Vi måtte jo have en flaske rom med hjem... og efter at have udforsket diverse butikker, fandt vi en fin lille "romhandel", hvor ejeren talte lidt engelsk.
Der fandt vi ud af at der fandes 3, 7 og 11 års rom. Den 11 års har de ikke ret mange steder, men her kunne den købes (pris for 0,75 l 40 CUC = 225 kr).....
Vi var også nødt til at skulle have et cigar-etui med hjem. Se det var faktisk ikke let, hvis  de skulle passe til cigarene, vi havde købt... så efter devisen " en er for lille og en er for stor" lykkedes det os til sidst at finde et...... også uden Fidel Castro på.... han nægter jeg at bringe hjem i min kuffert.
I en sidegade var en masse små boder, hvor kvinderne sammen med det passede kunderne sad og hækede og broderede.... Jeg var så heldig at møde en ung kvind der, der også talte helt fint engelsk, så hun brugte en halv time på at vise mig, hvad de fremstillede og hvordan de gjorde. Alle broderierne var traditionelt cubansk håndværk. det var rigtig spændende. Sjovt nok ville hun ikke tage imod penge for ulejligheden, da hun fandt ud af jeg var reelt interesseret i deres håndværk. Alt imens måtte Erik stå og kede sig, og se meget uinteresseret ud, ellers overfaldes man folk, der vil sælge.... den ene mere højtrystet end den anden.

Aftenen byder på mad hos vores værter, efter meget overtalelse fik jeg dem til at bestemme menuen, så det bliver spændende, hvad der serveres.
Menu: Syltede frugter, rød bønne-suppe, hummer med ris og salat og is eller kaffe, dertil en flaske (næsten) kols hvidvin UHMMMMM












Værten synes vi burde foreviges i hans gårdhave.....








Byens samlingssted kl 21........
Så tror jeg vi lige skal op i byen og se Trinidad-by-night...
og håbe vi kan finde hjem....


nu har vi ialt fald tjek på, hvor gaden starter, og vi skal lige ud til Teatret, og derefter finde den tykkeste lygtepæl på venstre side, så er det næste dør, hvor svært kan det være.....



I morgen er det farvel til Cuba for denne gang......

Hygge-nusse-trisse-rundt-dag i Trinidad.....

Tirsdag den 3/3 2015
Dagsmarch 4 km på gåben på toppede brosten......

Efter en (god) nats søvn..... nu ved jeg hvordan Prinsessen på ærten må have haft det.... på den hårdeste madras jeg nogensinde har mødt.... er vi klar til endnu en dag i Trinidad. Efter at have fået morgenmad og den var god slendrede vi op i byen og kiggede på gadens liv.


Her i den gamle bydel er også lukket af for biler, da gaderne er meget smalle og belagt med brosten. Her udfolder sig al slags liv på gaden, gadeboder, hyggesnak, brolægning, rengøring og mange konstruktive sjæle tjener er skilling på turisterne, se bare ham her.....
Jeg tror måske der er en sag for Dansk rideforbund, med at få de her sporer godkendt.
Sjovt nok, tror jeg aldrig han kunne finde på at rør æslet med dem.... ialtfald ingen sporermærker.......












På alle gader og pladser findes små orkestrer, der spiller for gæsterne, det er mega hyggeligt.







Vi var på besøg i kirken, som faktisk er meget stor og meget flot. Hvad der gemmer sig bag de lilla gardiner fandt vi aldrig ud af.....














Bagefter var vi oppe i tårnet til 138 trappetrin oppe, var en fantastisk udsigt over byen og ud til vandet.





Vel nede igen var det tid til frokost. Spagetti med rejer og tomat, uhmmmm, det var godt.


Så "daskede vi lidt mere rundt i byen og kiggede på lidt flere boder. Der er mange boder, men tingene er temmelig ens alle steder. Dog så vi flere kvinder, der sad og broderede smukke duge, dels med en form for hadangersining eller med optegnede mønstre i kontursting. Mønstrene der ud til at være traditioneller.
Her er også en del hæklede ting små baby-futter, bluser og en for for mellemværk dels på tøj og på hatte,
En anden ting der går igen er flettede kurve, hatte og armbånd, fint men meget ens...
Så er der de obligatoriske T-shirt, kaskettet, nøgleringe og cigar-hylstre,


Også cubaner, der forstår at hygge sig. Disse 3 mænd sad på den samme trappe stort set hvergang vi gik forbi..... obligatorisk udstyr CIGAR.... med ild i......









I aften skal vi spise på vores Hostel i en fin lille gårdhave.... så er vi også sikre på at kunne finde hjem, når det bliver mørkt, fnis......... I går aftes havde vi futtet rundt lige foran gadedøren uden at find den.... også flere gange endda......
I dag har vi lært at sidde på cafe og dase..... bare træls der ikke er noget der hedder hynder, derfor når man at få "mange striber på måsen" på en dag.......

Farvel til Cienfuegos og goddag til Trinidad....

Mandag den 2/3 2015
Dagsmarch: Cienfuegos til Trinidad= 85 km med bus, og 6 km på gåben
Mandag morgen solskin og igen knapt 30 grader,,,, det kan der vel ikke klages på...




Morgenbuffen var lige så overdådig som aftensmaden var. Efter at have pakket kuffert og gjort klar til afrejse havde vi fin tid til en lille promenade langs vandet.



Cienfuegos erkendt for sine fine palæer. Byen blev grundlagt af franske emigranter i 1819. Målet var at etablere en stærk, hvid klasse, der for tid og evighed kunne holde slaverne nede..... hmmm ikke særligt sympatisk. Takket være skibsfart, dyrkning ad sukkerrør, kaffe og tobak (ved slavernes hjælp) skabte byens handelsmænd stor velstand, og dermed grundlag for luksuriøse boliger.



Bussen kom planmæssigt og hentede os...... en overfyldt bus med utålmodige gæster, som allerede havde kørt langt, så lad os få det overstået......
Vel ankommet til Trinidad, måtte vi selv finde hen tii Hosta'et... og det blev med cykeltaxi... det havde jeg ellers forsvoret at ville... synes det er lidt pinligt at blive transporteret af et andet menneskes muskelkraft.... nå men jeg måtte bøje mig.



Hosta'et er et lille privat hotel med 4 værelser og en lille restaurant, hvpr man kan bestille aftensmad. Fint lille sted og ikke så tæt på ejerne som i Viñales.... og det passer os fint.
 Jeg ville ikke have været foruden oplevelsen i Viñales, men en gang er fint med mig.....

Efter at have fået kufferten afsat og fået en tår at drikke, var vi klar til at indtage Trinidad. Vi bor ca 400 m fra "der hvor alt  det sjove sker"..... men det skulle vise sig senere på aften at det var for langt...... fnis....
Udstyret med et bykort drog vi afsted, og efter en fin lille sen frokost trissede vi rundt og kiggede lidt på det hele.
Aftenstemning på torvet Plaza Mayor er utrolig hyggeligt.......
Senere formåede vi at "fare vild" på de berømte 400 m og da vi havde travet rundt i 1 time (alle gader er toppede brosten) overgav vi os og tog en cykeltaxi hjem..... aldrig har vi da trisset så meget rundt om os selv uden at finde hjem........
Nu er vi sikkert hjemme og det er ved at være godnat-tid her......
Så er der 2 hele dage tilbage af ferien..... men vi begynder nu også at savne jer alle sammen lidt... og savne at nogen kommentere på bloggen med lidt nyheder hjemmefra-

Hvad vi har lært idag: et er at læse et kort, noget andet er at finde hjem efter det....... og  gå så ikke ud efter mørkets frembrud uden lommelygte......
Knus og godnat herfra.........

Søndagstur......

Søndag den 1/3 2015
Dagsmarch Viñales til Cienfuegos
 2 km med gammel amerikaner-bil som taxa og 500 km med bus.....
Ja, det må man da sige er noget af en søndagstur.
Dagen startede tidligt... ja faktisk næsten før hanen var vågen, vækkeuret bippede kl 04:30...
Brusebad.... trods sin lidenhed med rigelig varmt vand.... tøj på og kufferten klar til afgang efter morgenmad kl 5:15 blev vi hentet kl 6:15, ja cubanerne skynder sig heller ikke med at spise..... og tænk taxien kom 10 in for tidligt......... hmmmm Cuba er overraskende.
Efter at være sat af på Kirkepladsen i bælgmørke... ja for gadelys findes ikke... det der er, er privar, og tændet på lygtepælen af husets beboere..... kunne vi bare vente og håbe på at bussen kom efter kl 6:45
Pudsig fornemmelse at sidde der og kunne høre byen pusle omkring en i bælgmørke... kl 6:30 begyndte det at lysne og 10 min senere var det helt lyst.....
Og ja bussen kom ca til tiden og der hvor vi stod JUBIIIII..... og så afsted.....
Turen varede godt 6 timer med 2 stop undervejs. Av min/vores måse..... hverken bussen eller vejene er af dansk standard, men hastigheden.... ca 100 km/timer..... var af dansk standard... trods gående, cykler og hestevogne både med og mod kørselsretningen.... Kun en enkelt gang have vi en blid opbremsning og et par blink med katastrofelyset, det var da en so med 4 smågrise valgte at krydse den 4 sporede vej... da de var vel ovre gled trafikken videre som intet var hændt, tænk en panik det ville skabe i Danmark.....

Det er os en ufattelig gåde, hvordan cubanerne undgår at køre cyklister og hestevogne ned, når det er mørkt... ingen af dem har nogen form for lygter på, hestevognene har i byerne bjælder på.... men med den støj bilernes motorer laver kan det ike være til meget nytte.
Efter vi kom ned fra bjergene ved Viñales var resten af turen ret flad med store områder med skov = palmer og budskas.










De sidste 50 km inden Cienfuegos begyndte store marker med sukkerrør at dukke op, og enkelte gartnerier.






Hotellet vi skal overnatte på er totalt luksus, se bare værelset







og udsigten fra balkonen fejler nu heller ikke noget.


Derfor har vi bestemt at nyde det og springe byen over denne gang, idet vi ikke har gåafstand til bymidten her.... ja man kan jo ikke. få det hele.




Vi bestemte at slappe den på med kold drikkelse på terrassen ned til vandet, hvor Erik går på "fotosafari" efter en pelikan mens jeg forsøgte at få kontakt til Internettet på en af hotellet opstillet computer, der var temmelig svær at vride andet end spanske gloser ud af...... halvdelen af bogstaverne er slidt af tastaturet, Æ,Ø og Å findes ikke, og halvdelen af renste af tasterne skriver ikke det , der står på dem......men det lykkedes... og jeg fik puttet "et lille pip" ind på bloggen.

Nu har vi "smidt slæverne" op på balkonen og nyder udsigten i stilhed...... også en dejlig måde at holde ferie på.


Aftensmad på hotellet....... kæmpe buffet med alt, hvad man kan ønske sig... pris 30 CUC = 160 kr for 2 personer... hvorfor gøre livet besværligt... og så en nats søvn uden haner og vækkeur

I morgen bliver vi igen hentet kl 13, og så går turen til Trinidad, som er sidste stop på ferien.

Idag har vi lært at selv en cubaner kan også komme for tidligt........ men ellers er tålmodighed og flexibillitet et nøgleord for at begå sig her.....