søndag den 8. marts 2015

Farvel til Havanna og goddag til Viñales

Fredag den 27/2 2015
Dagsmarch Havanna - Viñales 190 km med bus (= 5 timers rejsetid)
og knapt 6 km på gåben
Vækkeuret sagde "Godmorgen" kl 06, vi skulle være klar til afhentning op hotellet kl 08, men med den fart men har på hernede, skal man gange "normaltid" med 2 for at være nogenlunde sikker.....
Det var den helt rigtige dag at forlade Havana på, vinden havde lagt sig og smokken lå tykt over byen FY-DA-FØJ ikke nogen god lugt........
Klar parart start...... vasket, pakket, morgenmad spist og værelse tjekket ud kl 7:50..... bussen ankom kl 8:35... ja, ja vi når det nok.
Så endnu en tur rundt i Havanna og samle flere gæster op fra forskellige hoteller, før turen går mod Vinjales........

Her havde vi oplevelsen af at køre på "motorvej"...... med huller så store som jeg-ved-ikke-hvad..... afkørselsbaner, hvor det kunne lade sig gøre, resten var bare almindelig kryds. På motorvejen, hvor man måtte køre 100 km/t var både fodgængere, cykler, knallerter, hestevogne og enkelte stude-kærrer..... Offentlig busser stopper konsekvent under broerne, så kan passagererne lige gå ad en trappe op på den almindelige vej. Enkelte havde endda bakker med drikkelse og løgranker til salg..... PYHA, vi hyggede os med at "blive kørt".

Casa set udefra...... hyggeligt ikke...
Vel fremme i Viñales blev vi hentet ved bussen af Cassa'ens datter og fulgt op.... Alle stod klar til at tage imod. Ikke en sjæl i huset taler engelsk, kun spansk...... fingerprog er vores bedste ven....... dog har de en bekendt, de kan ringe til, som taler fint engelsk........


Opredningen til os.... fin ikke.....









Efter at have fået læsset bagage af, gik vi en tur på opdagelse i byen.... en lang hovedgade med uhyre farverige huse..... masser af turister..... og endnu flere spisesteder og gadesælgere.

I byen er en fin have som man er meget stolt af. Årstiden er ikke helt til blomster, men den var nu fin alligevel........



På vejen tilbage fandt vi en tankstation....
Så tror da pokker bilerne oser.... de kører på oktan 84............ pris knapt 5 kr pr liter.



Iaften skal vi spise hos familien, og værtinden bestemmer menuen.... det bliver spændende...






Der var disket op med 3 retters menu til aftensmad: suppe med beans, fisk med ris og salat og syltet papay-frugt med ost.... UHMMMM det var godt.......






På nuværende tidspunkt har vi lært,at menu-kort på restaurationer er kun absolut vejledende... de mangler næsten altid mindst 1 ingrediens til hver ret. Sandwich med skinke og ost = Salami og ost, og pizza med tun = med hummer... nå hvad pokker.... vi bliver jo mætte alligevel.....

Endnu en dejlig dag i Havanna....

Torsdag den 26/3 2015
Efter en god nats søvn i senge, der står lige og et dejligt varmt bad, er vi klar til endnu en spændende dag.
Idag vil vi se om vi kan komme på tur med en bus, som kører rundt i byen... vi skal bare lige finde den, for der er ingen sådanne officielle stoppesteder, man hopper af og på som man har lyst......
I går så vi den startede fra Place Central, så det prøver vi at finde.....


På gåturen frem til Place Central så vi flere af de berømte/berygtede Hvide Kvinder. Det er døtre, enker eller kvinder gift med systemkritikkere, der gør opmærksom på menneskeretsproblemerne på Cuba, Mange har måttet flygte til udlandet pga represalier fra styret.Også befolkniingen er mod dem pga probaganda fra styret, som har startet "myten om" at de hvide kvinder er USA agenter, der vil undergrave Cubas frihed..... Ja, den gik jo nok ikke hvis man havde fri adgang til informationer her på Cuba.
Sjove skilte i bybilledet er der mange af:


Det lykkedes at finde Tour-busserne og efter et lille hvil i parken hoppede vi på.......
 Godt 2 timers underholdning for 35 kr for 2 personer... det er da OK.
Turen gik til bla. Revolutionspladsen








forbi det ikoniske billed af Fidel Castro, der var også et af Che Guevarre









og Universidad De La Habana







Gennem bydele, hvor flotte luksus-hoteller ligger side om side og bydele, hvor der knapt er penge til at holde husene stående......
En by fuld af kontraster på godt og ondt.

Der bruges enorme summer på restaureringsprojekter som f.eks her på plasen, dokumenteret med før og efter-billeder.....

Indkøbsmuligheder er der ikke mange af, små boder med frugt og grønt, og små souvenier-boder, ofte i det nederste af en trappeopgang. Selv i etablerede butikker er der langt flere hyldemeter en varer, og f.eks postkortene står et og et i holderne, for at det ikke skal se tomt ud.



Få samler feks dåser sammen eller bager kager og lign og sælger på gaden, men uhyggeligt mange sidder bare "og venter", nogle kommer direkte hen og tigger penge til mad.......

Idag har vi lært: at Cuba har helt deres eget genbrugssystem for dåser.... sæt dem forsigtigt ved siden af skraldespanden eller på en græskant.... og få minutter efter er se hentet... en fin ikke krøllet eller skrammet dåse er grundmateriale for souvenir som feks en bil eller et fotografiapparat, det kan sælges og give en indtægt.

I morgen tidlig siger vi farvel til Havanna og kører til Viñales.

Havanna på gåben.....

.
Onsdag den 25/2 2015
Ruteplan 10 km på gåben i Havannas gamle bydel....

Omelet a la Cuba
Efter en god nats søvn.... hmmmm sådan da, idet Eriks seng var sunket sammen i nattens løb og et dejligt brusebad...... helt uden varmt vand....... jo, jo velkommen til Cuba, var vi klar til morgenmaden.... den var til gengæld upåklagelig... omelet med skinke, frugtsalat og friskpresset juice.....var vi klar til at indtage Havanna.....







Først skulle vi have vekslet penge, og vi havde lokaliseret en bank, som vi også kunne finde igen. Rent bortset fra lidt sprogproblemer, gik denne procedure fint, langsomt og omstændeligt..... og med mange stempler......

Så var det tid til at "trisse rundt" i den gamle bydel, som er bilfri...... men der er mange andre sjove køretøjer, trækvogne, cykeltaxier og andet.
I denne bydel er gaderne meget smalle og husene meget tætte og  mange ret forfaldne, dog er der stor aktivitet omkring restaurering.
 Enormt mange håndværkere om arbejdet, og mange, der ser ud til at vente..... jeg ved ikke helt på hvad.....




Transport af en halv fersk gris på cykellad
 uden overdækning og i 30 gr varme
Vi kom rundt i et område, hvor der ikke var mange turister, og derfor fandt vi også nogle rigtig sjove steder, hvor der handles lokalt. Cubas fødevare- og hygiejnetilsyn er vist ikke eksisterende her, ellers ville det give "super-sure" smileys.
 Forskellen på der hvor turistene kommer og der hvor de ikke kommer er enorm.....
Vi fandt sjove små værksteder, små tøjbutikker og en form for basar, hvor man kunne købe mad og drikkevarer.... minsanten om ikke vi kunne købe en is.... det var kærkomment.





Efter en pause i skyggen med måsen på en cementkant, kom vi ned til en stor fin park, Park Central, her var holdeplads for alle mulige former for taxier i form af gamle amerikaner-biler, her var Erik helt medrevet.... medgiver, super flotte var de også.......





Vejret er pragtfuldt omkring 30 gr, let vind og kun enkelte skyer... lige vejr til at hygge på en udendørs restaurant med lidt mad og en flaske kold hvidvin......
At finde et sted, hvor man kan komme på internettet hernede er totalt umuligt, vi var 5 steder henne, hvor hotellerne mente vi kunne komme på, men uden held. Senere fandt vi en slags internet-cafe, men her tænker jeg stod 30 mennersker i kø, og der blev kun lukket en ind ad gangen, så det opgav vi......


Nyt værelse..... med plane senge.
Jeg skriver dagbog alligvel, så må vi se, hvornår det er kontakt "out-in-space"......

Nu er klokken 15:30 og vi er hjemme på hotelværelset igen.. dejligt at smække stængerne lidt op...... så må vi se hvad vi finder på senere.......

Om ikke hotellet tilbød os et andet og meget bedre værelse.... nu med plane senge, varmt vand og tagterasse...... JAHMEN HVOR HELDIG KAN MAN VÆRE....



Hvad vi har lært idag: medbring selv salt, for ingen saltbøsser er så tørre, at saltet kan komme ud af hulerne.....

JUBIIII...... så kom dagen


Tirsdag den 24/3 2015

Så kom dagen endelig, hvor vores CUBA-tur kunne starte.
For at være sikker på at få en god lang dag, sagde vækkeuret GODMORGEN kl 04:00




Ruteplan
Hedensted-Billund 35 km i bil
Billund-Paris 1200 km med fly
Paris-Havanna 7800 km med fly
Lufthavn-hotel 30 km i bil




Alt forløb fredeligt og vi havde en lang men rolig flyvetur.... Lidt rædbrækket kunne vi stå af flyet efter ialt godt 12 timers effektiv rejsetid.
Vejret: skyfrit og 29 grader.
Lufthavnen er nok ikke det mest effektive, derfor tog det over 5 kvarter i kø at komme gennem paskontrollen.... 2 mand om hvert pult og computere i sneglefart..... jo, jo velkommen til Caribien.....
vi kan godt huske det fra sidst,,,,,,,,




Vel fremme med hotellet via taxi var det tid til at få noget af vintertøjet af.......og så en lille gåtur.
Vi er nu glade for,vi ikke selv skal køre.... her er transportmidler af enhver slags alle mulige og umulige steder......

Meget mere om biler, skønne gamle men meget nedslidte biler, lidt senere,,,,,,,, Erik er helt væk i modellerne fra 50 og 60-erne......







På et torv i nærheden vat opstille 128 stk dekorerede   ca 2 m høje  Bamser "pote-ved-pote", som et symbol på ønsket om en bedre verden. Desværre var der ingen dansk Bamse... men den cubanske er da også sød........









I skal da også lige have et lille indtryk af vores udsigt fra hotelværelset.







Dagens opgave i morgen bliver at få vekslet penge, det er ikke så ligetil hernede...... fandt vi ud af...... idet bankerne havde lukket, da vi kom frem til hotellet.......

Nu er klokken 20:35 lokal tid, dvs 02:30 dansk tid..... og øjnene er meget små....... Så godnat herfra.... så må vi se hvornår indlægget kan komme på bloggen.... det med internet har man vist heller ikke så meget af........

Hvad vi har lært idag: Den cubanske øl Bucaneros er super god, cubansk Cola er udrikkelig kold, og værre lunken.....

fredag den 6. marts 2015

Så går det hjemad...

(Skrevet under turen)
Lige nu sidder vi i lufthavnen og venter på flyet fra Paris til Billund.... det sidste "bette nøk" hjemad efter 11 fantastiske dage på Cuba..... Jeg håber bloggen er oppe at køre sidst på dagen søndag, med alle afsnit fra vores tur..... Ubeskrivelig oplevelse..... men nu trænger vi også til at komme hjem til det danske forår og vores almindelige hverdag......
Jeg har savnet at få dagbogen ud hver dag, men net findes næsten ikke på Cuba, og slet ikke trådløst.... Til gengæld snakker og leger man så umådelig meget sammen, ingen skal jo tjekke Facebook eller E-mail........ Lidt af en øjenåbner.....
Vi ses hjemme...
Knus

søndag den 1. marts 2015

Ja, ja vi er paa tur......

(Skrevet under turen...)
.... men Internet er ¨en by i Rusland¨ her paa Cuba, derfor kommer dagbogen foerst naar vi kommer hjem. Dette er skrevet paa en paa hotellet fast computer, men diverse menuer paa spansk.... let ikke

Vi har det dejligt og oplever en masse sjove og underlige ting, og laerer nye ting hver dag.....

Vejret er dejligt solskin og omkring 30 grader, altsaa korte bukser og bare taer... fantastisk.

Lige nu er vi kommet til Cienfuengo efter 500 km paa ¨motorvej¨en oplevelse i sig selv... ikke helt dansk standard paa hverken veje eller bukker..... av maas siger jeg bare.

Hotellet er totalt luksus med pool og helt ned til vandet.... saa der er doemt hygge slappe ad eftermiddag.......

I morgen gaar det videre til Trinidad, som er sidste stop paa turen.....

Jeg glaeder mig til at vise jer MEGET mere om turen, men som sagt bliver det foerst paa soendag..

Haaber I alle har det godt, vi er begyndt at savne jer alle lidt...... meget lidt endnu......
Knus Inge og Erik.

tirsdag den 27. januar 2015

HALLOOOOOO, så er vi ved at røre på os igen....

..... eller i alt fald at opleve.....
Idag er året tur 2015 bestilt og i år går turen til CUBA i tiden 24 februar til 6 marts....

Har du lyst er du velkommen til at hoppe med på bloggen og se hvad vi oplever....

Vi glæder os MEGA MEGET.......