søndag den 8. marts 2015

Endnu en dejlig dag i Havanna....

Torsdag den 26/3 2015
Efter en god nats søvn i senge, der står lige og et dejligt varmt bad, er vi klar til endnu en spændende dag.
Idag vil vi se om vi kan komme på tur med en bus, som kører rundt i byen... vi skal bare lige finde den, for der er ingen sådanne officielle stoppesteder, man hopper af og på som man har lyst......
I går så vi den startede fra Place Central, så det prøver vi at finde.....


På gåturen frem til Place Central så vi flere af de berømte/berygtede Hvide Kvinder. Det er døtre, enker eller kvinder gift med systemkritikkere, der gør opmærksom på menneskeretsproblemerne på Cuba, Mange har måttet flygte til udlandet pga represalier fra styret.Også befolkniingen er mod dem pga probaganda fra styret, som har startet "myten om" at de hvide kvinder er USA agenter, der vil undergrave Cubas frihed..... Ja, den gik jo nok ikke hvis man havde fri adgang til informationer her på Cuba.
Sjove skilte i bybilledet er der mange af:


Det lykkedes at finde Tour-busserne og efter et lille hvil i parken hoppede vi på.......
 Godt 2 timers underholdning for 35 kr for 2 personer... det er da OK.
Turen gik til bla. Revolutionspladsen








forbi det ikoniske billed af Fidel Castro, der var også et af Che Guevarre









og Universidad De La Habana







Gennem bydele, hvor flotte luksus-hoteller ligger side om side og bydele, hvor der knapt er penge til at holde husene stående......
En by fuld af kontraster på godt og ondt.

Der bruges enorme summer på restaureringsprojekter som f.eks her på plasen, dokumenteret med før og efter-billeder.....

Indkøbsmuligheder er der ikke mange af, små boder med frugt og grønt, og små souvenier-boder, ofte i det nederste af en trappeopgang. Selv i etablerede butikker er der langt flere hyldemeter en varer, og f.eks postkortene står et og et i holderne, for at det ikke skal se tomt ud.



Få samler feks dåser sammen eller bager kager og lign og sælger på gaden, men uhyggeligt mange sidder bare "og venter", nogle kommer direkte hen og tigger penge til mad.......

Idag har vi lært: at Cuba har helt deres eget genbrugssystem for dåser.... sæt dem forsigtigt ved siden af skraldespanden eller på en græskant.... og få minutter efter er se hentet... en fin ikke krøllet eller skrammet dåse er grundmateriale for souvenir som feks en bil eller et fotografiapparat, det kan sælges og give en indtægt.

I morgen tidlig siger vi farvel til Havanna og kører til Viñales.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar