søndag den 8. marts 2015

Søndagstur......

Søndag den 1/3 2015
Dagsmarch Viñales til Cienfuegos
 2 km med gammel amerikaner-bil som taxa og 500 km med bus.....
Ja, det må man da sige er noget af en søndagstur.
Dagen startede tidligt... ja faktisk næsten før hanen var vågen, vækkeuret bippede kl 04:30...
Brusebad.... trods sin lidenhed med rigelig varmt vand.... tøj på og kufferten klar til afgang efter morgenmad kl 5:15 blev vi hentet kl 6:15, ja cubanerne skynder sig heller ikke med at spise..... og tænk taxien kom 10 in for tidligt......... hmmmm Cuba er overraskende.
Efter at være sat af på Kirkepladsen i bælgmørke... ja for gadelys findes ikke... det der er, er privar, og tændet på lygtepælen af husets beboere..... kunne vi bare vente og håbe på at bussen kom efter kl 6:45
Pudsig fornemmelse at sidde der og kunne høre byen pusle omkring en i bælgmørke... kl 6:30 begyndte det at lysne og 10 min senere var det helt lyst.....
Og ja bussen kom ca til tiden og der hvor vi stod JUBIIIII..... og så afsted.....
Turen varede godt 6 timer med 2 stop undervejs. Av min/vores måse..... hverken bussen eller vejene er af dansk standard, men hastigheden.... ca 100 km/timer..... var af dansk standard... trods gående, cykler og hestevogne både med og mod kørselsretningen.... Kun en enkelt gang have vi en blid opbremsning og et par blink med katastrofelyset, det var da en so med 4 smågrise valgte at krydse den 4 sporede vej... da de var vel ovre gled trafikken videre som intet var hændt, tænk en panik det ville skabe i Danmark.....

Det er os en ufattelig gåde, hvordan cubanerne undgår at køre cyklister og hestevogne ned, når det er mørkt... ingen af dem har nogen form for lygter på, hestevognene har i byerne bjælder på.... men med den støj bilernes motorer laver kan det ike være til meget nytte.
Efter vi kom ned fra bjergene ved Viñales var resten af turen ret flad med store områder med skov = palmer og budskas.










De sidste 50 km inden Cienfuegos begyndte store marker med sukkerrør at dukke op, og enkelte gartnerier.






Hotellet vi skal overnatte på er totalt luksus, se bare værelset







og udsigten fra balkonen fejler nu heller ikke noget.


Derfor har vi bestemt at nyde det og springe byen over denne gang, idet vi ikke har gåafstand til bymidten her.... ja man kan jo ikke. få det hele.




Vi bestemte at slappe den på med kold drikkelse på terrassen ned til vandet, hvor Erik går på "fotosafari" efter en pelikan mens jeg forsøgte at få kontakt til Internettet på en af hotellet opstillet computer, der var temmelig svær at vride andet end spanske gloser ud af...... halvdelen af bogstaverne er slidt af tastaturet, Æ,Ø og Å findes ikke, og halvdelen af renste af tasterne skriver ikke det , der står på dem......men det lykkedes... og jeg fik puttet "et lille pip" ind på bloggen.

Nu har vi "smidt slæverne" op på balkonen og nyder udsigten i stilhed...... også en dejlig måde at holde ferie på.


Aftensmad på hotellet....... kæmpe buffet med alt, hvad man kan ønske sig... pris 30 CUC = 160 kr for 2 personer... hvorfor gøre livet besværligt... og så en nats søvn uden haner og vækkeur

I morgen bliver vi igen hentet kl 13, og så går turen til Trinidad, som er sidste stop på ferien.

Idag har vi lært at selv en cubaner kan også komme for tidligt........ men ellers er tålmodighed og flexibillitet et nøgleord for at begå sig her.....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar