søndag den 8. marts 2015

Havanna på gåben.....

.
Onsdag den 25/2 2015
Ruteplan 10 km på gåben i Havannas gamle bydel....

Omelet a la Cuba
Efter en god nats søvn.... hmmmm sådan da, idet Eriks seng var sunket sammen i nattens løb og et dejligt brusebad...... helt uden varmt vand....... jo, jo velkommen til Cuba, var vi klar til morgenmaden.... den var til gengæld upåklagelig... omelet med skinke, frugtsalat og friskpresset juice.....var vi klar til at indtage Havanna.....







Først skulle vi have vekslet penge, og vi havde lokaliseret en bank, som vi også kunne finde igen. Rent bortset fra lidt sprogproblemer, gik denne procedure fint, langsomt og omstændeligt..... og med mange stempler......

Så var det tid til at "trisse rundt" i den gamle bydel, som er bilfri...... men der er mange andre sjove køretøjer, trækvogne, cykeltaxier og andet.
I denne bydel er gaderne meget smalle og husene meget tætte og  mange ret forfaldne, dog er der stor aktivitet omkring restaurering.
 Enormt mange håndværkere om arbejdet, og mange, der ser ud til at vente..... jeg ved ikke helt på hvad.....




Transport af en halv fersk gris på cykellad
 uden overdækning og i 30 gr varme
Vi kom rundt i et område, hvor der ikke var mange turister, og derfor fandt vi også nogle rigtig sjove steder, hvor der handles lokalt. Cubas fødevare- og hygiejnetilsyn er vist ikke eksisterende her, ellers ville det give "super-sure" smileys.
 Forskellen på der hvor turistene kommer og der hvor de ikke kommer er enorm.....
Vi fandt sjove små værksteder, små tøjbutikker og en form for basar, hvor man kunne købe mad og drikkevarer.... minsanten om ikke vi kunne købe en is.... det var kærkomment.





Efter en pause i skyggen med måsen på en cementkant, kom vi ned til en stor fin park, Park Central, her var holdeplads for alle mulige former for taxier i form af gamle amerikaner-biler, her var Erik helt medrevet.... medgiver, super flotte var de også.......





Vejret er pragtfuldt omkring 30 gr, let vind og kun enkelte skyer... lige vejr til at hygge på en udendørs restaurant med lidt mad og en flaske kold hvidvin......
At finde et sted, hvor man kan komme på internettet hernede er totalt umuligt, vi var 5 steder henne, hvor hotellerne mente vi kunne komme på, men uden held. Senere fandt vi en slags internet-cafe, men her tænker jeg stod 30 mennersker i kø, og der blev kun lukket en ind ad gangen, så det opgav vi......


Nyt værelse..... med plane senge.
Jeg skriver dagbog alligvel, så må vi se, hvornår det er kontakt "out-in-space"......

Nu er klokken 15:30 og vi er hjemme på hotelværelset igen.. dejligt at smække stængerne lidt op...... så må vi se hvad vi finder på senere.......

Om ikke hotellet tilbød os et andet og meget bedre værelse.... nu med plane senge, varmt vand og tagterasse...... JAHMEN HVOR HELDIG KAN MAN VÆRE....



Hvad vi har lært idag: medbring selv salt, for ingen saltbøsser er så tørre, at saltet kan komme ud af hulerne.....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar