søndag den 16. februar 2014

Om at finde vej og meget, meget andet....

Søndag morgen var noget mere mild end de andre morgner, ingen is på bilen JUBIII, og der er lovet op til 19 grader JUBIIII, og jeg kan røbe termometret viste 21 grader kl 15... frem med sommertøjet.





Klar til morgenmad kl 7:15, men ak og ve, den bestod af lunken kaffe og donoughts med chokolade (de så noget trætte ud), så vi sagde pænt nej tak og kørte, dejligt at bagagerummet rummede brød, ost, Nutella og juice. Kort efter mødte vi en rasteplads, og morgenmaden blev stående... det var helt ok...


Her kl 8 er det åbenbart tid for truckerne at holde pause - sove, for men vi hold morgenmadspause, kom flere rigtig flotte lastbiler ind på pladsen.
De er bare MEGA store og lange, men parkeringspladserne er lige så MEGA lange..




Indkørsel op til en kæmpe ranch
Et lille kig til stuehuset
Nå, det der med at finde vej blev en noget sjov ting i dag. Turbogen ville et og vejtante Danmark noget andet... vejtanten vandt i første omgang, men så så jeg mit snit til at blande mig, så der endte med at vi kom en helt tredie vej... lidt langsommere, men meget sjov, idet den gik lige igennem de områder, hvor der dyrkes landbrug på kæmpe store marker, og små sjove byer hvor den almindelige amerikaner bor og arbejder. Der var små "usle og faldefærdige" skurvogne, nydelige små huse og nybyggede kæmpe villaer, blandet med marker, maskinhuse, og kornsiloer... byplanlægning kendes vist ikke her.
Nå men trods alt kom vi sikkert frem til Vicksburg.
Første stop vi havde planlagt var en kirke med 6 meget berømte blyindfattede vinduer, det blev vi snydt for, for der var lukket om søndagen.



Næste stop var middagsmad, på Walnut Hill, et meget berømt spisested, hvor der serveres "autentic suthern cooking", sjovt, men temmelig meget samlebåndsagtigt.
Kyllingen smagte dog dejligt....







Med dejligt fyldte maver gik vi en tur i den gamle bydel,og stak bl.a næsen indenfor i Coca Cola museet... stedet, hvor den første Cola blev hældt på flaske.

Nede ved Mississippi floden er en lang væg med 32 vægmalerier (ca 4 x 2 m hver) af Robert Daffort, som viser Vickburgs historie... og på den anden side af gaden en meget spændende legeplads med alskinds kunst og farver.

Efter at have cruiset rundt i byen i et par timer tog vi på besøg i den militære mindepark.

Vicksburg var en lille fæstningsby, der kontrolledere Mississippi-floden og dermed logistikken i området. Efter ikke mindre en 11 slag udkæmpet i foråret 1863 overgav sydstatssoldaterne sig endeligt og i dag er 12900 mindesten over faldne soldater, de allerfleste ukendte soldaters grave. Inde på området er 15 km bilveje rundt mellem masser af monumenter og kanoner, stillet op for at gengive en del af slagene. Staterne har bygget store mindesmærker over deres soldater.

Denne smukke mosaik lå i gulvet, og rundt langs væggene stod tusindevis af navne på døde soldater.... meget tankevækkende, at en krig kan koste så mange liv.....



 Sidste stop på turen rundt i mindeparken var på en af kirkegårdene. Dette er kun et mikroskopisk udsnit af de næsten 13000 gravsten. Nogle få af dem har navn på, mange står der bare ukendt soldat, og rigtig mange er bare en lille bitte sten med et 4 cifret nummer,








Nu har vi fundet vores hotel... hurra for vejtante Danmark...
efter endnu en fantastisk dag med mange flotte, spændende og tankevækkende indtryk....


Håber alle har det godt i Danmark, vi savner jer lidt....

KNUS...

1 kommentar:

  1. Hej begge to. Tak for jeres hilsner det lyder jo godt.Vi var i går en tur i Aros med Nikolaj og Dina. Vi så prinsen og dronningens udstilling, det var spændende. Der var så også mange andre udstillinger som var spændende.hav en fortsat god tur.kh Evald og Ester.

    SvarSlet